Størrelsesguide til
Viking sko

Find din Viking skostørrelse med den online størrelsesberegner

Start her

Børn
Damer
Herrer

Med hele 100 år på bagen er Viking Fottøy et af Norges ældste varemærker. Du kan kende en Viking-sko på sit typisk praktiske udseende og på at være produceret i vandafvisende materialer, så du kan være ude i vind og vejr uden at komme hjem med våde og kolde fødder.

Viking blev grundlagt af Peter Mathias Røwde tilbage i 1920 i byen Askim, som ligger tæt ved Oslo. Virksomhedens første produkt var galocher, som kunderne kunne bruge som indlæg i deres sko for at holde fødderne tørre – selv i regnvejr, snevejr eller gåture gennem porøse og våde landskaber. Det varede ikke længe, før Viking kunne præsentere nye produkter – denne gang hele sko, som var vandtætte. Først gummistøvler, sko, støvletter, sandaler og fodboldsko, og fra 1931 producerede virksomheden også dæk til biler.

Du har måske hørt Viking Fottøys slogan, som lyder: ’Challenge the laws of the nature’ – særligt med reference til deres ikoniske hiking-sko. Men selvom Viking-sko er produceret med udgangspunkt i komfort og praktik, har brandet de senere år formået at udvikle sig på teknologien, såvel som på designfronten. I dag producerer de alt fra praktiske trekking-sko til moderigtige sneakers til både børn, kvinder og mænd. Faktisk relancerede brandet i 2020 sin ultrapopulære sneaker-model ’Retro Trim’, som oprindeligt ramte markedet i 70’erne. Anledningen var naturligvis Viking Fottøys 100-års fødselsdag.

Du kan finde Viking Fottøy hos en bred vifte af forhandlere her i Norden, både i fysiske butikker og hos webshops.